Till startside
 

Structurator

 

Structurator er nøglen til øget rentabilitet, den biologiske nøgle til reduceret jord-behandling. Det er efterafgrøden der arbejder i dybden og i din jord og giver dig mulighed for at komme tidligere i marken om foråret, i en jord der er nemmere at arbejde med og at køre i med en øget ukrudtskontrol og øget mineralisering som naturlig følge.

Structurator giver dig biomassen i jorden i stedent for ovenpå den.
Structuratorplanterne kan umiddelbart synes mindre oven jord men træk eller grav en plante op og tillad dig selv at blive imponeret af rodfylden. Forholdet mellem rod og top er højere hos Structurator sammenlignet med andre efterafgrøder.
• Gul sennep 1:4 ( roden er 20% af biomassen)
• Olieræddike 1:2 ( roden er 33% af biomassen)
• Structurator 1:1,25 ( roden er 45% af biomassen)
Pæleroden hos Structurator bliver op til 35 cm lang og 2 – 5 cm i diameter. Structurators kraftige rødder øger gennemluftningen og forbedrere vandbalancen i marken. Efter vinterens nedfrysning tørrer jorden hurtigere op og du får mulighed for at komme tidligere i marken om foråret. Går du tidligere i marken tjener du hurtigere pengene ind gennem højere udbytte.

Structurator passer fortræffeligt ved reduceret jordbehandling.
Med sin kraftige pælerod er Structurator vel tilpasset dyrkningssystemer hvor pløjning og anden bearbejdning i dybden er reduceret eller helt afskaffet. Lad Structurator gøre arbejdet for dig, få mere liv i marken, øgede indtægter og reducerede maskinudgifter.
Målinger viser at reduceret jordbehandling betaler sig. Ved bearbejdning på omkring 8 cm i stedent for pløjning sænker du dine brændstofudgifter med cirka 20% samtidig som du sparer miljøbelastning og dyrebar tid.
I ensidige sædskifter med risiko for at jorden sætter sig er Structurator nøglen til udvikling. Den giver variation i sædskiftet, en mere luftig overflade, naturlig tilførsel af vigtige mineraler og en øget dannelse af humus.

Opbygger jorden.
Structurator og olieræddike forbedrer jorden og samtidig din økonomi. Structurator kan producere op til 7 tons tørstof/ha som efterafgrøde! Det er næsten dobbelt så meget som raps eller tre gange så meget som rug.
De gode markdækkende egenskaber øger formuldningen af rester fra høsten og den øgede mineralisering giver næringsstoffer
tilbage til jorden. Med den store rodvolumen og de mange fine rødder øges optaget af plantenæring i jorden og du sparer samtidig miljøet for ydeligere belastning.

Structurator er et samlingsnavn for nogle, af os på Agortus, udvalgte sorter af ræddike. Alle har kraftige pælerødder og giver en imponerende biomasse.



Structurator kendetegnes ved meget lange pælerødder, en strukturdannende afgrøde. Med sin kraftige og typiske rodlængde arbejder den ned i hele pløjedybden så vel som i de øvre jordlag. I dagens landbrug med tunge maskiner er Structurator nøglen til at opretholde og forbedre jordstrukturen.



Structurator har, som billedet viser, en betydeligt længere og kraftigere pælerod sammenlignet med traditionel olieræddike.

Dyrkningsanbefalinger

Såperiode
Optimalt frem til medio august. I følge reglerne for efterafgrøder i Danmark og ”fånggrödor” i Sverige senest den 20 august. For at opnå bedst effekt er det vigtigt at Structurator såes i til tiden, ikke før medio juli. Structurator kan, som Agortus øvrige sorter af olieræddike, såes ud i voksende hovedafgrøde ca 2 – 4 uger inden beregnet høst.

Såmængde
10 – 15 kg/ha (1000-frø vægt: 16 – 18 gram). Hvis der bliverfor dårlig spredning, stor andel organisk materiale efter høsten eller meget ukrudt bør mængden øges op mod 18 kg/ha, dette gælder også ved såning efter 1 august.

Sådybde
Før høst i voksende hovedafgrøde.
Efter høst 1 – 2 cm.

Såbed
Jo bedre såbed og jordforhold desto bedre vækstresultat. For at få optimal vækst bør jorden ikke være for tør.

Gødning
Som efterafgrøde: Ingen gødning
Som strukturgivende afgrøde: ca 30 – 50 kg N/ha, tages fra efterfølgende afgrøde, virker fremmende for rodudviklingen.

Ukrudt
Da Stucturator er kraftigt voksende og meget konkurencedygtig overfor ukrudt kræves normalt ingen ukrudtsbehandling. For at opnå bedst resultat mod ukrudt er det vigtig at Structurator såes rigeligt og jævnt.
Hvis store mængder rodukrudt opkommer kan det dog være nødvendig at punktbehandle dette.

Afslåning og afvikling
Structurator giver den bedste nærings- og strukturdannende effekt hvis planterne gives mulighed at selv nedvisne og nedfryse. Oftest kan man så forårsafgrøde uden forudgående mekanisk bearbejdning. Ved milde vintre eller hvis man ønsker at bearbejde marken om efteråret, efter 20 oktober, kan Structurator enten pløjes eller harves ned.
Structurator kan også nedvisnes med glyfosat, brug da normal
anbefalet dosering.

Spildplanter
Structurator er optimal at så som efterafgrøde efter medio juli. Hvis den såes tidligere er der øget risiko for at planten sætter frø. Hvis spildplanter spirer er dette sjældent et problem i konventionelt landbrug. Structurator er følsom overfor de fleste former for herbicider. Structuratorplanten er også følsom overfor mekanisk bearbejdning og frost.



Pæleroden hos Structurator bliver op til 35 cm lang og 2 – 5 cm i diameter.



Structurator – nøglen til reduceret jordbehandling. Her såes Structurator
efter stubharvning.
   
 
 
Info@agortus.com | ADRESS: Olma Gård, 268 90 Svalöv
  Juridiskt meddelande | TEL: +46(418)66 51 50 FAX: +46(418)66 51 90